Når du står i supermarkedet og overvejer, om yoghurten stadig kan spises, eller om pastaen i skabet er for gammel, er det datomærkningen, du kigger på. Men hvad betyder “bedst før” egentlig – og hvornår er “sidste anvendelsesdato” noget, du skal tage helt bogstaveligt? Mange forveksler de to typer mærkning, og det fører ofte til unødigt madspild. Her får du en guide til at forstå forskellen og bruge datomærkningerne rigtigt i hverdagen.

To forskellige typer datomærkning

I Danmark – og resten af EU – findes der to hovedtyper af datomærkning på fødevarer:

• “Bedst før”: Bruges på varer, der ikke bliver farlige at spise efter datoen, men hvor kvaliteten gradvist kan forringes. Det gælder fx pasta, ris, chokolade, konserves og tørrede krydderier.
• “Sidste anvendelsesdato”: Bruges på varer, der kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de spises efter datoen. Det gælder især fersk kød, fisk, pålæg og mejeriprodukter med kort holdbarhed.

Kort sagt: “Bedst før” handler om kvalitet – “sidste anvendelsesdato” handler om sikkerhed.

“Bedst før” – brug dine sanser

Når en vare har passeret sin “bedst før”-dato, betyder det ikke nødvendigvis, at den skal smides ud. Producenten garanterer blot, at produktet har sin bedste smag, konsistens og farve indtil den dato. Efterfølgende kan kvaliteten ændre sig, men varen kan ofte stadig spises.

Du kan bruge dine sanser som rettesnor:

• Se på varen – ser den normal ud, uden mug eller misfarvning?
• Lugt til den – dufter den, som den plejer?
• Smag en lille smule – smager den fint, er den sandsynligvis stadig god.

Mange tørvarer og konserves kan holde sig i måneder eller endda år efter “bedst før”-datoen, hvis de har været opbevaret korrekt.

“Sidste anvendelsesdato” – her skal du være forsigtig

Når der står “sidste anvendelsesdato”, skal du tage det alvorligt. Efter denne dato kan bakterier have udviklet sig i et omfang, der gør varen usikker at spise – også selvom den ser og lugter normalt. Det gælder især produkter, der skal opbevares på køl.

Et godt råd er at planlægge dine indkøb, så du når at bruge disse varer i tide. Hvis du ikke kan nå det, kan mange produkter fryses ned inden datoen og dermed holde sig længere.

Læs også:

Smagens balance: Sådan løfter syre, salt og sødme råvarens naturlige smag

Mad

Smag handler om balance. Ved at forstå, hvordan syre, salt og sødme påvirker hinanden, kan du løfte dine råvarer og skabe mad, der smager af mere. Få indsigt i de tre grundsmage og lær, hvordan du bruger dem bevidst i dit køkken.

“Bedst før” eller “sidste anvendelsesdato”? Lær at forstå og bruge datomærkninger rigtigt

Mad

Mange forveksler “bedst før” og “sidste anvendelsesdato” – og det fører til unødigt madspild. Lær forskellen, og få praktiske råd til, hvordan du vurderer madens holdbarhed og opbevarer den korrekt.

Sundhed uden regler: Spis varieret og nyd maden med bevidsthed

Mad

Glem diæter og forbud – sundhed handler om at spise varieret, lytte til kroppen og nyde maden med bevidsthed. Artiklen guider dig til et mere afslappet og bæredygtigt forhold til mad, hvor velvære og livsglæde går hånd i hånd.

Forlæng madens holdbarhed – naturligt og enkelt

Mad

Lær hvordan du kan mindske madspild og forlænge madens holdbarhed uden brug af tilsætningsstoffer. Med enkle vaner og forståelse for opbevaring kan du bevare smag, friskhed og kvalitet – på en bæredygtig måde.

Sådan opbevarer du maden rigtigt

Korrekt opbevaring er afgørende for, hvor længe dine fødevarer holder sig. Her er nogle enkle tommelfingerregler:

• Køl hurtigt ned: Sæt ferske varer i køleskabet så hurtigt som muligt efter indkøb.
• Hold temperaturen: Køleskabet bør være 5 °C eller koldere, og fryseren -18 °C.
• Luk tæt: Brug tætsluttende beholdere eller poser for at undgå udtørring og bakterievækst.
• Følg anvisningerne: Mange produkter har specifikke opbevaringsråd på emballagen – følg dem.

Ved at opbevare maden korrekt kan du ofte forlænge holdbarheden og undgå, at gode varer går til spilde.

Datomærkning og madspild

Ifølge Fødevarestyrelsen smider danske husholdninger hvert år hundredtusindvis af ton mad ud – meget af det helt unødvendigt. En stor del skyldes misforståelser omkring datomærkning. Mange tror, at alt med overskredet dato skal kasseres, men det gælder kun for varer med “sidste anvendelsesdato”.

Ved at kende forskellen og bruge dine sanser kan du spare både penge og ressourcer – og samtidig gøre en forskel for miljøet.

Nye initiativer og mærkninger

Flere producenter og supermarkeder arbejder i dag aktivt for at reducere madspild. Nogle tilføjer ekstra tekst som “ofte god efter” på produkter med “bedst før”-dato for at minde forbrugerne om, at varen stadig kan være fin. Andre sælger varer tæt på dato til nedsat pris.

Som forbruger kan du støtte op om disse initiativer ved at købe datovarer, planlægge dine måltider og bruge fryseren som redskab til at forlænge madens levetid.

Brug datomærkningen som et værktøj – ikke en regelbog

Datomærkningen er en hjælp til at sikre både kvalitet og sikkerhed, men den kræver også sund fornuft. “Bedst før” betyder ikke “dårlig efter”, og “sidste anvendelsesdato” betyder ikke, at du skal smide maden ud dagen før.

Ved at forstå forskellen og bruge dine sanser kan du navigere sikkert i køkkenet – og samtidig bidrage til mindre madspild og mere bæredygtige vaner.